Book en tid i hundepensionen >>

Book ekstra forkælelse når din hund er i pension >>

Dette skema skal udfyldes, inden vi skal passe din hund >>


Der er plads til syv hunde af gangen i pensionen. Mit ønske med at have så få hunde i pensionen, er at det vil skabe en masse ro til hundene og mere opmærksomhed og menneskelig kontakt med din hund. Jeg vil lære hver enkelt hund så godt at kende, at jeg kan skabe det bedst mulige ophold for hunden, så du som ejer kan være helt tryg.

Jeg bruger hele tiden min uddannelse i arbejdet med hundene, og pensionen er på ingen måde en undtagelse.
Det skaber altid stress, når hunden skal passes et fremmed sted, derfor har jeg fokus på at tilpasse opholdet til hundens behov, og jeg ved, at hver enkelt hund har brug for forskellige ting for at få et godt ophold.
Jeg søger hele tiden at forbedre opholdet for din hund, og det kræver, et tæt samarbejde mellem mine kunder og jeg.

Boksene:
Der er syv lukkede pensionsbokse på omkring 6 - 9 m. Vægge og loft er udformet i lydisolerende materiale og der er vinduer i alle boksene. Der er gulvvarme i alle boksene. Gulvslangerne ligger i halvdelen af boksens gulv, så hunden selv kan ligge sig der, hvor den bedst kan lide temperaturen.
Hundene skal medbringe vandskål, seng og foder til hele opholdet. Det hjælper med at mindske smittefare og gøre boksen til et trygt sted for hunden.

Motion:
Hundene bliver luftet 2-3 gange om dagen på hundeengen, der er en indhegnet mark på 9000 m2. Hegnet er gravet 20 cm i jorden og er 1,80 m højt. Hvis det er muligt, bliver din hund luftet sammen med andre hunde.

Stor indhegning til lufteture under opholdetHundene har ikke deres egen løbegård - De bor i lukkede bokse, så der er ro, når de skal slappe af. Til gengæld har de 9000 m2 at løbe frit på, når de bliver luftet!


Rengøring - Vaccination:

Boksen bliver rengjort med sæbe og desinficeret, inden din hund flytter ind. Der bliver fjernet hundebæer fra indhegningen hver dag.
Når man vælger at sætte sin hund i pension, eller lader den opholde sig steder, hvor der kommer mange hunde, vil der altid være en risiko for smitte. Typisk vil det være virussen kennelhoste eller andre mindre sygdomme. Alle hunde i pensionen skal være vaccineret mod parvovirus/hundesyge, leverbetændelse og parainfluenza/kennelhoste.

mange hunde der leger på hundeengenVi lufter pensionshundene sammen, hvis der er hunde, de passer godt sammen med.


Aflevering & afhentning:

Der er aflevering og afhentning kl. 9.00 (Tirsdag 8.45).
Det er bedst, hvis du henter/afleverer kl. 9.00, så der er ro i pensionen resten af dagen. Det er bedst for hundene, at afleveringen sker på gårdspladsen. Så bliver hundene ikke forstyrret inde i pensionen. Vil du gerne se pensionen, er du velkommen til at aftale en fremvisning med mig.
Har du brug for et andet tidspunkt, kan vi aftale det på sms samme dag. Men det er vigtigt for mig, min familie har frihed til at gøre, hvad vi har lyst til resten af dagen. Derfor skal tidspunktet passe ind i vores dag.

Aktiviteter i pensionen:
Den bedste stimulering for hundene i pensionen, er at få lov at lege med andre hunde. Hundene får lov at lege, så tit det er muligt.

Shih tzu hygge i græsset med børnHundene bliver luftet midt i vores hjem - Derfor bliver hundene og mine børn tit rigtig gode venner til glæde for dem begge.


Til opholdet skal du selv medbringe:

- Hundens egen seng eller kurv.
- Foder til hele opholdet. Foderet må gerne være i en stor pose. Har du selv opdelt foderet i poser, skal det være uden knuder på poserne.
- Vand- & madskål.
- Halsbånd med hundetegn til din hund.

Det er en stor hjælp for mig, hvis jeg modtager hundens ting i poser i stedet for kasser.

Oksepandelap ribben kalvestruber okseøre luftrørButikken er fuld af lækre tyggeting, som du kan købe til din hund, mens den er på besøg her - Det dæmper stress at tygge, derfor er det en perfekt aktivitet i hundepensionen. Tyggeting er altid på eget ansvar i boksene. Klik her for at bestille tyggeting til pensionsopholdet >>


Pris:
1 overnatning afregnes som to dage, ligegyldig hvornår på dagen du afleverer/henter din hund. Det vil sige du betaler fuld pris, både for den dag du afleverer, og den dag du henter din hund.


1 hund per dag 200,-
2 hunde per dag 280,-
3 hunde per dag 340,-
Nytårsaften 800,-

Ønsker man at ændre en bookning, skal jeg modtage ændringen på mail, senest tre uger inden hundens ophold starter, ellers er man forpligtiget til at betale for hele opholdet, også selvom man henter sin hund tidligere end aftalt, eller man ønsker at annullere en bookning.

Pensionen er lukket i uge 10 og uge 40.

Hundene bliver luftet 2-3 gange om dagen på hundeengen. Det er også muligt at købe ekstra luftning ved Sabina.

sigurd sabina løntilskud ekstra forkælelse i hundepensionenSkal din hund i pension? Sabina tilbyder ekstra luftning eller træning af din hund, mens den besøger os! Hun tager billeder af din hund og sender dem til dig, mens din hund er på besøg her. Klik her og bestil de lækre tilbud til din hund, så den kan blive forkælet ekstra meget, mens den er i hundepension >>

Pensionen ligger på hovedvejen mellem Brønderslev og Hjørring tæt ved Vrå.
Se film >>