">
WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER
WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER

Forside

Træning & Tilmelding
Hvalpe & Begyndere
Fortsætterhold
Agility
Jagthundetræning
Agilitybanen udlejes
Enetime

Pension
Hjælp til problem
Osteopati
Hundeengen
Butik
BARF / Råfodring / RigtigHundemad
Billeder
Prisliste

Kontakt
Diplomer
Instruktøren

FACEBOOK
Kastration

Kastration - Sterilisation:
Tæven eller hanhunden får fjernet kønsorganerne.
Typisk er det dyrelægen, der står med den endelig afgørelse, om hvor vidt en hund skal kastreres.
En kastration indebærer så mange adfærdsændringer og fysiske ændringer ved din hund, at beslutningen kan kræve mere end en konsultation på 10 min ved dyrlægen.
Før kastrationen bør det undersøges, om problemet måske i virkeligheden skyldes forkert stimulering, da dette er hovedårsagen til de fleste adfærdsproblemer.

Sterilisation:
Tæven eller hanhunden får klippet røret, der leder ægceller/sædceller. Sterilisation indebærer ikke adfærdsændringer. En sterilisation er reversibel, hvis man fortryder.
Karlslunde Dyrehospital >> på Sjælland kan udføre en sterilisation og i Jylland er der Morten Vestergaard i Brørup.

Neutralisering:
Man fjerner hundens evne til at formere sig enten ved kastration eller sterilisation.

Kemisk kastration:
Problemet ved en kemisk kastration er, at den er angstdæmpende, men det er en almindelig kastration ikke. Derfor giver en kemisk kastration et forkert billede af, hvordan en almindelig kastration vil påvirke din hund adfærdsmæssigt.

Medicinsk kastration:
Hunden reagerer fysisk og psykisk på en medicinsk kastraion, som den ville gøre på en almindelig kastration. Derfor kan den medicinske kastration hjælpe til at give et billede, hvilken effekt en almindelig kastration har på din hund.
Den medicinske kastration er reversibel. Det vil sige, hvis ikke hunden reagerer som ønsket på den medicinske kastration, kan man stoppe behandlingen efter 6 - 8 måneder, og efterfølgende vælge ikke at udføre en almindelig kastration, men løse problemet på en anden måde.

Det er meget vigtigt at huske på, det er helt almindeligt hanhundens stestosteron niveau er højt, mens den modnes. Det er ikke ensbetydende med, den skal kastreres. Der skal arbejdes med hanhunden, så du som ejer hjælper den gennem den svære pubertetsperiode. Det er her, din hanhund har aller mest brug for støtten og ikke nødvendigvis en kastration. Husk på din hund måske bliver 10 - 12 år gammel. Så selvom det er hårdt arbejde de første to år, mens din hund er hvalp, så er der måske helt op til 10 år at nyde dit arbejde i efterfølgende.

Ulemper - Kastration:
Mange hunde får en øget appetit. Sammen med stofskifteproblemer resulterer det typisk i overvægtige hunde og de problemer, der følger med overvægt: Bl.a. ledproblemer og hjertekarsygdomme.

Ved både tæver og hanhunde kan kastrationen resultere i urininkontinens/svært ved at holde på vandet, der kræver medicinsk behandling resten af hundens liv.

Pelsen kan ændre struktur. Den kan blive ru eller bare utrolig kraftig, eller pelsvæksten kan blive kraftigere. Ved nogle hunde er væksten så kraftig, at man må klippe hele pelsen af, for at hunden kan klare sig igennem sommeren.

Alle tre ting skaber ubehag for hunden. Den vil blive mere irritabel og have en kortere lunte generelt. Både overfor mennesker og hunde.

Adfærd:
Der er ingen facitliste for, hvordan din hund reagerer på en kastration.
En usikker hund, kan blive mere usikker. Samtidig kan en selvsikker hund, blive mere selvsikker. Man kan ikke forudsige slutresultatet. Hundens køn og race har stor indflydelse på, om kastrationen bliver en succes eller ej.

Man vil ofte opleve flere problemer med andre hunde. Enten tror de andre hunde, den kastrerede hund er i løbetid og prøver at parre sig med den, det er der ikke mange hunde, der finder sig i. Det kan også være, de andre hunde tænker, det er hverken en hanhund, en tæve eller en tæve i løbetid. Så har vi ikke noget at bruge den til, så nakker vi den!!

Derfor bliver mange kastrerede hunde aggressive overfor andre hunde. De dårlige oplevelser med hunde, der ikke er socialiserede på kastrater, kan gøre din hund ked af at være sammen med andre hunde, der ikke respekterer dens grænser eller forstår den.

Ved tæver er timingen vigtig. Bliver tæven neutraliseret på et forkert tidspunkt, kan hun blive fanget i en falsk drægtighed, eller komme til at lugte af løbetid hele tiden. Neutraliseringen skal helst ske 100 dage efter første blødningsdag og efter 2. løbetid.

Skal en kastration have en positiv virkning, skal problemet være hormonelt betinget.
Det vil typisk kræve en hundeadfærdsspecialist til at afgøre, om problemet skyldes hormoner eller måske kun manglende stimulering.

Ingen fortrydelsesret:
Det er vigtigt at få vejledning af en hundeadfærdsspecialist, inden du vælger at lade din hund kastrere. Ellers kan du risikere at få flere adfærdsproblemer, end inden din hund blev kastreret.

WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER