">
WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER
WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER

Forside

Træning & Tilmelding
Hvalpe & Begyndere
Fortsætterhold
Agility
Jagthundetræning
Agilitybanen udlejes
Enetime

Pension
Hjælp til problem
Osteopati
Hundeengen
Butik
BARF / Råfodring / RigtigHundemad
Billeder
Prisliste

Kontakt
Diplomer
Instruktøren

FACEBOOK
Kastration

Pensionen er lukket i uge 10.

Bookning af hundepasning:

Du kan booke en plads til din hund i pensionen ved at klikke på dette link >>

Se flere billeder fra pensionen >>
Prisliste >>

Ønsker man at ændre en bookning, skal jeg modtage ændringen på mail, senest tre uger inden hundens ophold starter, ellers er man forpligtiget til at betale for hele opholdet, også selvom man henter sin hund tidligere end aftalt, eller man ønsker at annullere en bookning.

Pension:
Der er højst plads til syv hunde af gangen i pensionen. Mit ønske med at have så få hunde i pensionen, er det vil skabe en masse ro til hundene og mere opmærksomhed og menneskelig kontakt med din hund.
Jeg vil lære hver enkelt hund så godt at kende, at jeg kan skabe det bedst mulige ophold for hunden, så du som ejer kan være helt tryg.

Jeg bruger hele tiden min uddannelse i arbejdet med hundene, og pensionen er på ingen måde en undtagelse.
Det skaber altid stress, når hunden skal passes et fremmed sted, derfor har jeg fokus på at tilpasse opholdet til hundens behov, og jeg ved, at hver enkelt hund har brug for forskellige ting for at få et godt ophold.
Jeg søger hele tiden at forbedre opholdet for din hund, og det kræver, et tæt samarbejde mellem mine kunder og jeg.

Boksene:
Der er syv pensionsbokse på omkring 6 - 9 m2.
Der er gulvvarme i alle boksene. Gulvslangerne ligger i halvdelen af boksens gulv, så hunden selv kan ligge sig der, hvor den bedst kan lide temperaturen.

Motion:
Hundene bliver luftet 2 - 3 gange om dagen.
Hundene bliver luftet på Hundeengen, der er en indhegnet mark på 9000 m2, hvor hegnet er gravet 20 cm i jorden og er 1,80 m højt.
Hvis det er muligt, bliver din hund luftet sammen med andre hunde.

Rengøring - Vaccination:
Boksen bliver rengjort med sæbe og desinficeret, inden din hund flytter ind.

Der bliver fjernet hundebæer fra indhegningen hver dag.

Når man vælger at sætte sin hund i pension, eller lader den opholde sig steder, hvor der kommer mange hunde, vil der altid være en risiko for smitte. Typisk vil det være virusen kennelhoste eller andre mindre sygdomme.
Den daglige rengøring nedsætter smittefaren mest muligt. Alle hunde i pensionen skal være vaccineret mod parvovirus/hundesyge og leverbetændelse inden for de sidste tre år og mod parainfluenza/kennelhoste(Næsepodning anbefales) inden for det sidste år.

Aflevering & afhentning:
Der er aflevering og afhentning kl. 9.00(Tirsdag 8.45).

Det er bedst, hvis du henter/afleverer kl. 9.00, så der er ro i pensionen resten af dagen. Har du brug for et andet tidspunkt, kan vi aftale det på sms samme dag. Men det er vigtigt for mig, min familie har frihed til at gøre, hvad vi har lyst til resten af dagen. Derfor skal tidspunktet passe ind i vores dag.

1 overnatning afregnes som to dage.
Det vil sige du betaler fuld pris, både for den dag du afleverer, og den dag du henter din hund.

Klik her for at se priser for pensionen >>

Til opholdet skal du selv medbringe:

  • Hundens egen seng eller kurv
  • Foder til hele opholdet
    Foderet må gerne være i en stor pose. Har du selv opdelt foderet i poser, skal det være uden knuder på poserne.
  • Vand- & madskål
  • Vaccinationsbog
    - Saml hundens ting i en stor pose så jeg kan holde det samlet
  • Halsbånd med hundetegn til din hund
  • Inden opholdet besvarer du følgende skema >>

  • Det er en stor hjælp for mig, hvis jeg modtager hundens ting i poser i stedet for kasser.

Myndigheden, der meddeler tilladelse til drift af hundepension efter
Dyreværnslovens § 18 er:

Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
www.fvst.dk/kontakt
Tlf.: 72 27 69 00

Hundepensionen er godkendt ud fra denne bekendtgørelse for hundepensioner >>

Husk at udfylde dette skema inden jeg skal passe din hund Klik her >>
Skemaet blev sidst opdateret d. 6 marts 2014.

Pensionen:
Pensionen ligger på hovedvejen mellem Brønderslev og Hjørring tæt ved Vrå.

Aktiviteter i pensionen:
Den bedste stimulering for hundene i pensionen, er at få lov at lege med andre hunde.

Afleveringen:
Det er bedst for hundene, afleveringen sker på gårdspladsen. Vil du gerne se pensionen, er du velkommen til at aftale en fremvisning med mig.

Pensionsboksene:
Der er syv lukkede bokse i alt. Vægge og loft er udformet i lydisolerende materiale. Der er gulvvarme i alle bokse.

Der er vinduer i alle bokse. Hundene skal medbringe seng og foder til hele opholdet.