BEGYNDER TRÆNING



Dette hold henvender sig til ALLE hunde (hvalpe, unghunde og voksne hunde), der ikke har gennemført et begynder hold hos Weinkouff Hundeadfærd før.



Tilmelding på mail til info@whund.dk

Træningen

På dette hold bliver alle grundøvelser og træningsmetoder gennemgået fra bunden. Har du en voksen hund eller tidligere trænet et andet sted, vil du og din hund altid starte på et begynderhold. På den måde sikrer vi, at grundtræningen er på plads.

Vi træner: - Indkald - Lineføring - Plads - Sit (afstand) - Dæk (afstand) - Stå (afstand) - Socialisering med og uden line - Sjove øvelser.

Træningen består af 7 træningsgange á 50 min.

Kontakt og lederskab:
Det vigtigste for mig er, at undervise hundeejerne i, hvordan de opnår kontakt og et positivt lederskab til deres hunde. Hvis først det er skabt, er der ingen grænser for, hvad man kan opnå med sin hund.

Jo før – jo bedre!:
7 træningsgange er selvfølgelig ikke nok til, at alle øvelser sidder fast, der skal mere tid til – men det er en god begyndelse.

De første 2 år af din hunds liv er de vigtigste, når det gælder om, at præge den og give den – og familien – gode vaner. Og derfor er det vigtigt, at I bruger masser af tid og kræfter på, at træne og opdrage hunden i denne periode.

Træning er vigtigt, for at du og din hund skal få en god hverdag sammen, men det giver også din hund mulighed for at få dækket noget af sit behov for at være sammen med andre hunde. Det er vigtigt, at din hund får masser af gode oplevelser sammen med andre hunde, sådan undgår du nemlig nemmest, at din hund senere bliver aggressiv overfor sine artsfæller.

SÅDAN FOREGÅR TRÆNING

Vi mødes foran garagen når træningen begynder.

Hold gerne afstand til hinanden, når i venter til træning. Det kan give en dårlig oplevelse for både hund og ejer, hvis andre kommer for tæt på. Mange hunde har ikke lyst til at snakke og føler sig fanget, når de har snor på.

De første ti minutter til træning vil blive brugt på leg. Det er ikke muligt for alle hunde at deltage i legen. Du har selv ansvaret for, at din hund er vaccineret og forsikringen dækker, når du går til hundetræning. Tæver i løbetid er velkomne til træning, men er ikke løse under socialisering.

Vi bruger godbidder til, at motivere hunden til træning. Hav derfor gerne en masse lækre og forskellige godbidder med til træning. Når hunden forstår øvelserne med godbidderne, lærer de at udføre dem uden godbidderne.

Vores hunde lever idag som en del af familien og må man gerne være flere om træningen, også på træningsholdene.

I de kolde måneder træner vi indendørs, når hundene har brug for det.


HUSK TIL TRÆNING:
• Vandskål og vand.
• Pølleposer.
• Stort udvalg af små godbidder.
• Ingen kvælerhalsbånd.
• En fast line.
• En sulten hund.


Hundetræningen er ALTID på eget ansvar.

Teorien

På dette hold afholdes der en teori aften uden hund og altid en torsdag kl. 18.00 - 20.00. Selve datoen for teori informeres til træning og på facebook.

Teorien skal give redskaber til, at få hverdagen til at fungere bedre for hund og ejer. Basisviden om hundens adfærd, der hjælper med at komme problemerne i forkøbet. Det er altid lettere at forebygge inden problemet opstår og bliver en dårlig vane for hunden.

Vi gennemgår: - Racekendskab - Håndtering af stress - Lederskab - Korrekt mental-, social- og fysisk stimulering - Hund & børn - Modtage gæster.